Rungsted Kropsterapi

Her er du i gode hænder

“Theas arbejde er holistisk og omsorgsfuldt, og det er forløsende for krop og sind. Åndedrættet bliver brugt flittigt, og Thea er nøjagtig til at mærke hvor spændingen sidder.”
- Eva Hougaard
“Det er med glæde i krop og sind jeg møder Theas kyndige og kærlige kropsbehandlinger der er ren fusion af medmenneskelighed og professionalisme.”
- Malene Overgaard

Jeg har erfaring med at hjælpe mine klienter med at:

  • Reducere og bearbejde stress og angst
  • Få en bedre søvn
  • Afhjælpe spændinger og smerter i nakke, ryg og lænd
  • Afhjælpe spændingshovedpine og migræne
  • Opnå en god kropskontakt og skabe indre ro og velvære i kroppen

Hvad er Kropsterapi

Kropsterapi er en holistisk behandlingsform, hvor kroppen ses som en helhed. Det betyder, at det vi oplever, og har oplevet, sætter spor og huskes i kroppen. Den opvækst vi har haft, og den måde vi lever vores liv og bliver mødt i vores nære relationer på forskellige udviklingstrin former os, vores reaktionsmønstre og vores kroppe. Derfor er denne behandlingsform effektiv til at forløse spændinger på både det fysiske og psykiske plan. Hvis du oplever stress, søvnbesvær, hovedpine, migræne, ondt i ryggen, så har kropsterapi rigtig god effekt på det. Behandlingen består af pulserende massage, zone- og akutryk, samtale og guidning af din vejrtrækning.

Behandlingen tilpasses ud fra dine behov og din krop, og jeg møder dig med nærvær og indføling lige der, hvor du er.

Kroppen kalder på din opmærksomhed

Kender du det at være meget i dit hoved og måske glemme at lytte til kroppens signaler? Det kender jeg - men jeg er blevet meget bedre til at lytte til min krop, og mærke hvad den har brug for.
Kropsterapi er en meget effektfuld måde til at komme fra hovedet og mere ned i kroppen, øge din kropslige opmærksomhed og forny din energi - og det giver øget velvære og livskvalitet.

Kan du mærke at din krop kalder?